Fem fejl i portrættet og hvordan du undgår dem

Det mest almindelige problem i et portræt er, at lyset ikke er valgt, men bare findes. En person stilles op foran et vindue, og så tager man billedet, fordi der er lys nok. Men lys nok er ikke det samme som godt lys. Står modellen med ryggen til vinduet, bliver ansigtet fladt og mørkt, og baggrunden brænder ud.

Prøv i stedet at lade vinduet stå skråt fra siden. Så får ansigtet en lys og en mørk side, og næse, kindben og øjenbryn får en form, der kan aflæses. Det er den form, der får et portræt til at ligne et menneske frem for et pasbillede.

Efterårslyset er et godt sted at øve sig. Solen står lavt, og lyset er blødere og mere gyldent end om sommeren, også ved middagstid. Jeg plejer at bede folk om at dreje hovedet i små trin og se, hvordan skyggerne flytter sig, før jeg overhovedet løfter kameraet.

• Undgå at placere modellen med ryggen mod vinduet
• Drej hovedet i små trin og se på skyggerne
• Brug det lave efterårslys, når du øver

Direkte sollys eller en blitz monteret på kameraet giver skarpe skygger og skinnende pander. Mange tror, at mere lys er løsningen på et mørkt billede, men det er ofte netop lysets hårdhed, der ødelægger huden og udtrykket.

Læg mærke til forskellen mellem en solrig dag og en dag med let skydække. Skyerne virker som et stort, blødt filter, og skyggerne bliver bløde i kanterne. Er det sol, så find skygge ved en mur eller under et træ, hvor lyset stadig er klart, men ikke direkte.

Har du kun en lampe til rådighed, kan et hvidt ark eller et lagen mellem lampen og personen gøre underværker. Det koster næsten ingenting, og forskellen kan ses med det samme, også på en skærm på få centimeter.

• Søg skygge eller skydække frem for direkte sol
• Blød lyset med et hvidt ark eller et tyndt stykke stof

Afstanden bestemmer, hvordan et ansigt ser ud. Går du helt tæt på med et vidvinkelobjektiv, bliver næsen stor og ørerne små, og ansigtet får et forvrænget udtryk. Det kan bruges bevidst, men som regel sker det af ren vane.

Stil dig længere væk og brug en længere brændvidde, og ansigtets proportioner bliver mere rolige og genkendelige. Det er også en afstand, hvor personen ofte slapper mere af, fordi kameraet ikke står lige foran næsen.

Men afstand handler ikke kun om optik. Den fortæller også, hvor tæt du er på personen som menneske. Et portræt taget fra to meter har en anden stemning end et fra en halv meter, og begge dele er valg. Det vigtige er, at du tager valget, før du trykker på knappen.

• Vidvinkel tæt på forvrænger ansigtet
• Længere brændvidde giver mere rolige proportioner

Et portræt står og falder ofte med øjnene. Hvis fotografen er travlt optaget af indstillinger, mærker personen det og lukker sig. Resultatet er et blik, der er pænt, men tomt, eller et smil, der kom for tidligt og blev stående.

Tal med personen, mens du arbejder. Spørg om noget, der ikke har med billedet at gøre, og vent på, at ansigtet ændrer sig. De bedste udtryk kommer ofte lige efter, at en pose er opløst, når personen tror, at du er færdig.

Husk også at placere skarpheden på det øje, der er tættest på kameraet. Er det uskarpt, mister billedet sit anker, selv hvis resten er flot lyst og komponeret. Det er en lille detalje, som mange opdager for sent.

• Tal med personen, mens du fotograferer
• Hold skarpheden på det nærmeste øje
• Vent på udtrykket efter, at posen er opløst

Når fotografen ikke har besluttet, hvad billedet skal handle om, ender baggrunden, hænderne og tøjet med at kæmpe om opmærksomheden. En rodet hylde bag hovedet eller en lysende lampe i kanten trækker øjet væk fra ansigtet.

Det handler om at vælge fra. Før du udløser, så kig rundt i hele rammen, ikke kun på personen. Flyt dig et skridt, eller bed personen flytte sig, så baggrunden bliver rolig. Et mørkt, uforstyrret felt bag skuldrene kan gøre mere end en dyr bagvedliggende kulisse.

Samme tanke gælder i redigeringen. Beskær hårdt, hvis kanten ikke bidrager. Et portræt behøver ikke vise hele mennesket for at vise noget væsentligt om det, og ofte er det netop det, der er udeladt, som giver billedet spænding.

• Kig på hele rammen, før du udløser
• Beskær væk det, der ikke bidrager

Du behøver ikke et studie for at blive bedre. Vælg ét vindue i dit hjem og ét menneske, der gerne vil sidde model, og tag den samme serie flere gange i løbet af efteråret, når lyset skifter. Skriv ned, hvad der virkede, og hvad der ikke gjorde.

Tag først ét billede, hvor du bevidst gør alle fem fejl. Tag derefter det samme billede igen og ret dem én ad gangen. Forskellen bliver tydelig, og du lærer at genkende fejlene i andres billeder og i dine egne, før de bliver til vane.

Gem serierne ved siden af hinanden og se på dem med nogle ugers afstand. Det er der, du opdager, hvilke valg der holdt, og hvilke der bare var tilfældigheder, som du heldigvis kan vælge anderledes næste gang.