Nyt i Journalen: vi åbner for portræt og lys som fast rubrik

Da vi begyndte at planlægge glimview, var portrættet det emne, der hurtigst samlede redaktionen. Næsten alle har set sig selv på et billede og tænkt, at det ikke ligner. Næsten alle har også set et portræt af en anden og fundet noget i blikket, der blev hængende. Mellem de to oplevelser ligger en hel verden af valg, og dem vil vi skrive om.

Rubrikken Portræt og lys handler ikke om at udpege den rigtige opskrift. Den handler om, hvordan lys, afstand og blik former et billede af et menneske, og hvad fotografen vælger til og fra, før lukkeren går. Det er valg, der kan læses, hvis man ved, hvad man skal kigge efter.

Jeg har selv arbejdet som portrætfotograf i mange år, og det præger rubrikken. Jeg har stået i for små rum med for lidt lys og i for store rum med for meget. Det har lært mig, at de gode portrætter sjældent skyldes udstyr, men en tidlig beslutning om, hvad billedet skal være.

Essays under Portræt og lys bevæger sig mellem tre ting: lyset, afstanden og blikket. Lyset er det, de fleste først tænker på, men det er sjældent alene afgørende. Afstanden mellem fotograf og modtager afgør, hvor tæt billedet føles, og hvor meget rum personen får omkring sig.

Blikket er den sværeste del at skrive om og den mest givende. Kigger personen ind i kameraet, forbi det eller væk? Hver variant fortæller læseren noget andet om forholdet mellem de to, der var til stede, da billedet blev taget. Vi læser portrætter, som man læser en scene i en film.

Teksterne er skrevet til både nybegyndere og erfarne. Du behøver ikke eje et kamera for at få noget ud af dem, og du skal ikke kunne fagudtryk på forhånd. Når et begreb alligevel er nødvendigt, forklarer vi det i selve teksten, så du ikke skal lede andre steder.

• Lys: retning, hårdhed og farve
• Afstand: nærhed, rum og tryghed
• Blik: kontakt, undvigelse og tilstedeværelse
• Valg: hvad fotografen lader ligge

Et essay begynder som regel med et enkelt billede eller en enkelt iagttagelse, ikke med en tese. Skribenten ser på, hvad der sker i billedet, og følger de spor, der viser sig. Først bagefter finder vi ud af, hvad teksten egentlig påstår, og om påstanden holder.

Redaktionen læser alle tekster i flere omgange. Første gang spørger vi, om det er forståeligt. Anden gang, om det er sandt nok. Tredje gang, om det er værd at bruge din tid på. Hvis svaret på den sidste er tvivlsomt, sender vi teksten tilbage, selv når den er velskrevet.

Vi holder os til det, man kan se og forklare. Hvis en læsning af et portræt kræver, at man gætter fotografens tanker, skriver vi det, og vi skriver, hvor gætværket begynder. Det gør teksterne mere ærlige, og det gør dem nemmere at være uenig i, hvilket vi gerne vil.

Lige nu står solen lavt, og lyset er blødt og skråt det meste af dagen. For den, der fotograferer mennesker, er det en gave: skygger bliver langstrakte, huden får varme toner, og man behøver sjældent andet end et vindue. Det er også årstiden, hvor de fleste af os ser mest på vores egne ansigter i halvmørke morgener.

Vi bruger efteråret som afsæt for de første tekster i rubrikken. De kigger på vinduslys, på at stå med ryggen mod lyset og på, hvordan et portræt ændrer sig, når man flytter sig en meter. Små ændringer, store forskelle.

Du kan læse dem som inspiration til selv at prøve af. Tag et portræt af nogen, du holder af, ved samme vindue på to forskellige tidspunkter, og sammenlign. Det koster ingenting, og du vil se, hvad rubrikken handler om, bedre end vi kan beskrive det.

• Prøv det samme vindue morgen og eftermiddag
• Flyt dig en meter og se, hvad der ændrer sig
• Bed modtageren kigge forbi kameraet og tilbage

Portræt og lys redigeres af mig, men rubrikken er ikke min alene. Redaktionens øvrige skribenter bidrager, når deres emner krydser portrættet, for eksempel når et pressebillede er et portræt, eller når komposition og blik hænger sammen. Rubrikkerne er ikke vandtætte rum.

Du finder ikke testresultater, indkøbsråd eller lister over bedste udstyr her. Vi skriver om at se, ikke om at købe. Teknik behandles i sin egen rubrik, og vi holder os til, hvad lys og blik gør ved et billede.

Du finder heller ikke en facitliste. Et portræt kan være godt af mange grunde, og de fleste af vores essays ender med et spørgsmål lige så meget som en konklusion. Vi regner med, at du selv vil se videre, når du har lagt teksten fra dig.

Nye essays udkommer i Journalen cirka en gang om dagen, og dem om portræt og lys fordeler sig mellem de øvrige rubrikker. Du kan læse dem i den rækkefølge, de kommer, eller springe til dem, der interesserer dig. Hver tekst står på egne ben.

Har du et portræt, du gerne vil have læst, eller en indvending mod noget, vi har skrevet, så skriv til redaktionen via kontaktsiden. Vi svarer, når vi kan, og vi læser alt. Mange af de bedste idéer til essays kommer fra læsere, der undrer sig over noget, de så.

Tak, fordi du læser med så tidligt i tidsskriftets liv. Det betyder noget for os, at der er nogen, der gider kigge sammen med os.