+45 97 21 48 36redaktion@glimview.dk
glimview

Redaktionen

Her kan du læse om tidsskriftets formål, de principper vi arbejder efter, og hvordan en tekst bliver til hos os.

Hvorfor vi laver glimview

glimview er et nyt dansk tidsskrift om fotografi og visuel kultur. Vi begyndte at udgive for få uger siden. Idéen er enkel: billeder fortjener lige så grundig omtale som tekster.

Vi skriver om fotografi på en måde, der både kan bruges af den, der selv tager billeder, og af den, der bare vil forstå, hvad hun kigger på. Det betyder essays, ikke produkttest eller hurtige lister. Hver tekst forsøger at give dig et værktøj til at se.

Redaktionen er delt i fire fagområder: portræt og lys, komposition, billeder i medierne samt teknik og håndværk. Hvert område har en fast skribent eller redaktør, som kender stoffet fra eget arbejde. Det giver teksterne en tyngde, der ikke kommer af at opsummere andres arbejde.

Vi tror på, at man lærer at se ved at se langsomt. Derfor er vores essays ofte lange og bygger på ét billede eller ét spørgsmål ad gangen. Vi forklarer fagudtryk, når vi bruger dem, og vi antager ikke, at du har læst noget andet først.

Vi skriver om billeder i moderne medier uden at fordømme dem. Sociale platforme, nyhedsfotografi og reklame er en del af den visuelle hverdag, og de kan læses lige så nøje som et portræt i galleriet. Vi spørger, hvem billedet er til, og hvad det vil have dig til at føle.

Skribenterne har lange karrierer som fotografer, redaktører og kunsthistorikere, men tidsskriftet er nyt, og vi har endnu ingen stor læserskare at pege på. Det, vi kan tilbyde, er omhu, tid og et ærligt forsøg på at skrive klart om noget, der ofte omtales i store ord.

Et godt essay om et billede får dig til at åbne øjnene lidt mere, næste gang du står foran et. Det er hele ambitionen med glimview, og den er stor nok.

Thomas Lindberg, chefredaktør
Principper

Det, der styrer vores daglige redaktionelle arbejde

Et tidsskrift om billeder kan hurtigt blive enten for tørt eller for højtravende. Vi holder os på sporet ved at vende tilbage til tre ting i hver tekst. De afgør, hvad vi vælger at skrive om, hvordan vi redigerer, og hvornår vi siger, at en tekst er færdig.

  1. Nysgerrighed

    Nysgerrighed betyder, at vi stiller spørgsmål, også til billeder vi allerede synes at kende. Skribenterne starter ofte med noget, de ikke forstår, frem for en tese. Det giver essays, hvor læseren følger en tankegang og ikke blot får en konklusion. Vi vil hellere undersøge et enkelt motiv grundigt end dække ti overfladisk.

  2. Omhu

    Omhu viser sig i detaljerne: præcise billedbeskrivelser, korrekte tekniske angivelser og gennemlæste citater. Hver tekst går gennem mindst to par øjne, før den udgives. Vi retter fejl åbent og tager os tid til at finde det rigtige ord, selv når det koster en dag. Billeder behandles med samme respekt som sproget.

  3. Klarhed

    Klarhed er vores måde at vise respekt for læseren. Vi forklarer fagudtryk, deler lange tanker op i overskuelige afsnit og undgår at skjule tomme pointer bag smukke sætninger. Du skal kunne læse en tekst uden forkundskaber og stadig få noget med. Er et essay svært, skal det være, fordi emnet er det, ikke fordi sproget er.

Arbejdsgang

Sådan bliver et essay til hos os

Hver tekst i Journalen følger den samme rolige vej fra idé til udgivelse. Skribenter og redaktører arbejder sammen om ét emne ad gangen. Rækkefølgen sikrer, at billeder, tekst og fakta passer til hinanden, før du læser dem.

  1. Emne og vinkel

    En skribent foreslår et spørgsmål, for eksempel hvordan afstand ændrer et portræts tone. Redaktionen drøfter, om vinklen er ny nok, og om den passer til et af de fire fagområder. Et emne får først grønt lys, når vi kan formulere, hvad læseren skal se bagefter.

  2. Research og billedvalg

    Skribenten læser, ser og taler med relevante fagfolk. Billeder udvælges med omtanke, så de understøtter argumentet og ikke blot pynter. Hver påstand om teknik eller historie kontrolleres mod flere kilder, og vi noterer, hvad vi er sikre på, og hvad vi blot formoder.

  3. Skrivning og første læsning

    Skribenten skriver essayet i sit eget tempo. Derefter læser redaktøren for det pågældende fagområde teksten med fokus på argumentet: holder det, og er det til at følge? Der gives skriftlig feedback, og skribenten omarbejder, indtil tankegangen fremstår klar.

  4. Redigering og faktatjek

    Chefredaktøren gennemgår teksten for sprog, tone og konsistens. Navne, tekniske termer og billedtekster kontrolleres en ekstra gang. Fagudtryk forklares, og lange sætninger deles, hvor læseren ellers ville miste tråden. Først herefter anses teksten for klar til layout.

  5. Udgivelse og læsning

    Essayet lægges i Journalen sammen med billederne, så de står, hvor teksten henviser til dem. Vi udgiver cirka én tekst om dagen, og når en fejl opdages, retter vi den med en tydelig note. Læsernes henvendelser er velkomne via kontaktformularen.